Stedet har formentlig navn efter landsdommer Palle Juel, der i 1560 fra kronen erhvervede gården Padbjerg, som han gjorde til kernen i en godssamling. Hans slægt og andre adelsslægter ejede stedet indtil 1692, da det blev købt af den foretagsomme købmand Christen Linde (1626-1708) fra Holstebro.
Den sidste herremand på Pallisbjerg var kreditforeningsdirektør, hofjægermester Christian Benzon Hoppe, som købte den i 1872 og byggede den nuværende hovedbygning i 1898 tegnet af professer H. C. Amberg. Hovedbygningen skulle stå færdig til hans og baronesse Juliane Cathrine Wilhelmine Wedel-Jarlsbergs sølvbryllup, men hun døde desværre før bygningen var færdig.
I 1914 solgte hans arvinger til købmand P.C. Rørsgaard fra Vemb, der solgte til staten i 1940. Stedet blev indtil 1991 anvendt til blandt andet kostskole og børnehjem. På et tidspunkt overtog Københavns Kommune den til børnehjem, som misligholdt den så de sidst i firserne fik en nedrivningstilladelse til herregården, men til alt held købte Ib Gregersen den og totalrenoverede den sammen med Peter Johansen fra 1997 til 2000.
Hovedbygningen udlejes i dag mest til møder og konferencer.
Vores ferielejligheder til 18 og 36 personer, er perfekte til weekendophold og ferier. De kan også lejes til overnatning i forbindelse med andre arrangementer på stedet.
Hvert år - den 1. lørdag i august afholdes der stor sommermesse i Pallisbjerg Herregårds bygninger og på plænen, hvor udstillere og publikum er hjertelig velkommen.
Al henvendelse vedr. arrangementer etc. bedes foretaget på e-mail info@pallis-bjerg.dk
Opdateret af: VisitNordvestkysten, Holstebro | info@visitnordvestkysten.dk